Sådan fjerner vi skimmelsvamp
Skimmelsvamp trives typisk i fugtige omgivelser som badeværelser, kældre og lofter. Uden korrekt behandling kan det føre til problemer som allergi og andre luftvejslidelser. Derfor er det vigtigt at handle hurtigt – og det er her, vi kommer ind i billedet.
Vi starter altid med en grundig undersøgelse af området, hvor vi også måler fugtniveauet for at finde årsagen til problemet og vælge den bedste løsning. Behandlingen indebærer typisk affugtning og skimmelsanering, hvor vi anvender klimavenlige produkter, der omdannes til vand efter brug. Dette betyder, at behandlingen er sikker, og at lokalerne kan tages i brug allerede få timer senere.
Denne hurtige og effektive proces gør det desuden økonomisk fordelagtigt, særligt for boligforeninger, da beboere ikke behøver genhusning i længere tid. Vi giver dig også praktiske råd til at undgå, at problemet vender tilbage, så du kan sikre et sundt og trygt indeklima fremover.